Indsæt etiket

Denne dialogboks bruges til at indsætte og redigere etiketter. For at indsætte en etiket vælges menupunktet FunktionIndsæt etiket.... Etiketten indsættes altid midt i vinduet, men kan trækkes hen til en anden placering. Dobbeltklik på en eksisterende etiket i vinduet eller markér den i funktionsliste og brug FunktionRediger... for at ændre den.

Teksten indtastes i redigeringsområdet. Du kan ændre formatering på individuelle dele af teksten. Baggrundsfarven, som kan være fast eller gennemsigtig, skal være ens i hele etiketten. Knappen kan bruges til at indsætte symboler som f.eks. matematiske symboler eller græske bogstaver.

En tekstetiket kan også indeholde en hvilken som helst form for OLE-objekt, som f.eks. et billede eller en MS Equation. Du kan indsætte et OLE-objekt fra udklipsholderen på samme måde som med tekst. Et nyt objekt kan oprettes ved markørens placering ved at vælge Indsæt objekt i højreklikmenuen. Hvis der er mere end en repræsentation i udklipsholderen, kan du bruge Indsæt speciel i højreklikmenuen til at vælge, hvilken repræsentation, der skal indsættes.

Når der klikkes på OK, vil etiketten blive vist i hovedvinduet. Den kan flyttes ved, at man trækker den rundt med musen, eller den kan låses til en af akserne ved at højreklikke på den og vælge en placering fra undermenuen, hvor det desuden er muligt at rotere etiketten, så den f.eks. kan vise teksten lodret.

En etiket kan indeholde og evaluere et numerisk udtryk. Dette er meget anvendeligt, når man vil angive værdien af brugerdefinerede konstanter i en etiket. Graph vil forsøge at evaluere ethvert udtryk i en etiket, når det er placeret i parentes efter et procenttegn (%). Hvis der er 3 brugerdefinerede konstanter, a=2.5, b=-3 og c=8.75, kan man oprette en etiket med teksten f(x)=%(a)x2+%(b)x+%(c). Denne etiket vil blive vist som f(x)=2.5x2-3x+8.75 i hovedvinduet. Når konstanterne ændres, opdateres etiketten med de nye værdier. I ovenstående tilfælde vil tegnet + før %(b) blive fjernet, fordi b evalueres til et negativt tal.